Du skal ALTID medbringe den originale registreringsattest ved ejerskifte (hvis din registringsattest er todelt, skal begge dele medbringes).
Attester udstedt fra 06. juni 2012 fra Motorregistret er forsynet med individuelle RAK-koder (RAK: Registrerings Attest Kode). Der er en RAK-kode for hver del. Det gælder for:
DEL I (Tekniske specifikationer) og
DEL II (Tilhørsforhold)
RAK-koderne låser køretøjet op i Motorregistret. Der er 2 RAK-koder, en for DEL I og en for DEL II. Det er vigtigt, at DEL 1 og DEL 2 ikke opbevares sammen.
DEL I skal altid medbringes ved kørsel i udlandet. DEL II bør opbevares som et værdidokument med tilhørende RAK-kode. Koden kan sammenlignes med en pinkode, som giver adgang til ændringer af fx bilens tilhørsforhold (ejer- og brugerforhold).
Sker der en ændring på et køretøj, som medfører en ny registreringsattest, bortfalder de tidligere RAK-koder i Motorregistret, og den oprindelige registreringsattest kan derfor ikke længere bruges. Derfor inddrages de tidligere registreringsattester heller ikke.
DEL I kan bestilles særskilt og efter behov. Ved bestilling ændres RAK-koden ikke.
Man skal i de fleste tilfælde ikke længere medbringe forsikrings bevis.
ÅBNINGSTIDER
Man-Tors 09:30 – 17:00
Fredag 08:30 – 15:00
Lørdag 09:00 – 13:00
Søndag (Efter aftale)